Læserbrev
Af Therese Hejnfelt
Byrådsmedlem for
Det konservative Folkeparti
Lad os tale anderledes om demenspleje og om fagligheden bag.
Som byrådsmedlem og uddannet social- og sundhedsassistent med kendskab til arbejdet på plejecentre ved jeg, hvor meget ord betyder.
I dag har størstedelen af beboerne på danske plejecentre demens. Alligevel fastholder vi betegnelser som “demensafsnit” og “demensplejecentre” ord, der ikke længere afspejler virkeligheden, og som i værste fald kan skabe utryghed.
For pårørende kan det føles som en nedgradering, hvis deres kære ikke får plads på et “demensafsnit”, men i stedet et “almindeligt” plejecenter.
Den bekymring er unødvendig. På tværs af plejecentrene er der dygtige faguddannede sundhedspersonale, som hver dag håndterer opgaver inden for demenspleje med både omsorg og høj faglighed. Kompetencerne er de samme uanset hvilket skilt der hænger på døren.
Jeg har selv oplevet, hvordan pårørende kan føle, at de har fået deres “andetvalg”. I stedet for at kunne bruge kræfterne på at byde en ny beboer velkommen i deres nye hjem og støtte familien i en svær tid, ender man med at skulle starte med at overbevise dem om, at vi selvfølgelig kan løfte opgaven. Det er ressourcer, der burde gå til nærvær og omsorg.
Derfor mener jeg politisk, at vi skal reservere særlige betegnelser til skærmede enheder, hvor der er et reelt behov for en helt særlig indsats. På den måde gør vi sproget mere præcist, forventningerne mere realistiske og vi anerkender samtidig den faglighed, der hver dag leveres ude på alle plejecentre.
Lad os tale om pleje, omsorg og kompetence.
Ikke om stempler, der ikke længere giver mening.