Normeringer på kommunens plejehjem

Normeringer på kommunens plejehjem

Læserbrev

Af Susanne Bettina Jørgensen, Frederikssund Byråd (A)
Formand for Omsorg og Ældre

Flere ytrer sig lige nu i forbindelse med KV2025, at der er sket besparelser på vores plejehjem, og at det er gået ud over normeringerne. VIVE lavede en undersøgelse af normeringer på plejehjemmene tidligere på året, som viste, at normeringerne generelt er de samme i dag, som for 6 år siden. Og det er faktisk det, der er problemet, og det der gør, at medarbejdere og ledere godt kan føle et tidspres. Problemet er nemlig, at borgerne flytter senere og senere på plejehjem, og at de samtidig har mange flere behov. Det betyder, at opgaverne for medarbejderne er blevet mere komplekse, og det skal de så klare med den samme normering. Det er endnu et eksempel på, at selvom vi år efter år tilfører mange ekstra millioner til ældreområdet, forud for de egentlige budgetforhandlinger, så giver det os alligevel kun mulighed for at holde det besluttede serviceniveau, og dermed tages der ikke højde for, at opgaverne og kravene ændrer sig.

I vores fremtidige strategi på ældreområdet vil jeg derfor anbefale, at vi i hele byrådet sammen forholder os til, at vi kan ”spare” ressourcer ved at forebygge behov for hjælp og støtte, og at vi bruger det, vi sparer, til at støtte dem, der har aller mest behov for det ved at sikre tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere og smarte hjælpemidler. Denne øvelse kræver en stor investering i ældreområdet, og dermed også en tro på, at det virker, selvom man ikke kan se resultaterne hen over en nat. Det er altså ikke en ”spare øvelse”, men en investering, der tager højde for, at vi bliver mange flere ældre, og at dem, der skal modtage pleje og omsorg i de sidste leveår, har meget større behov end tidligere.

Andre artikler fra denne uge

Kampen for kommunen

Hver anden uge op til valget stiller vi en kommunalpolitiker fem spørgsmål. Af Tomas Skov KOMMUNALVALG: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre,

Læs mere »

Valgmøde i Skibby

SKIBBY: Ved du hvem, der bedst repræsenterer dine interesser som pensionist? Sådan lød overskriften på den invitation, som Ældresagen, Danske

Læs mere »