Nær sundhed i Frederikssund

Nær sundhed i Frederikssund

Læserbrev

Af Nathalie Wonsild,
kandidat til kommunal-
valget i Frederikssund.

Når en kvinde i Frederikssund føder sit barn, bliver hun efter få dage sendt hjem. Efter otte uger bliver hun indkaldt til en rutinekontrol hos sin egen læge – og derefter er der ingen systematisk opfølgning.

Men mange kvinder oplever problemer længe efter. Det kan være ubehag ved samleje, besvær med at holde på vandet, en nedsunken livmoder, smerter i arvæv efter kejsersnit eller rygproblemer, der skyldes graviditeten og fødslen.

Disse kvinder bliver ofte overladt til sig selv. Og det kan vi gøre bedre i Frederikssund.

Jeg foreslår, at kommunen opretter en efterfødselsklinik – et kommunalt tilbud, hvor kvinder kan få hjælp og behandling for de gener, som opstår efter 8-ugers kontrollen hos egen læge. Klinikken kunne bemandes af jordemødre, fysioterapeuter og sundhedsplejersker, og fungere i tæt samarbejde med de praktiserende læger.

Det handler om nær sundhed – et område, som vi i Danmarksdemokraterne vægter højt. Hjælpen skal være tæt på borgerne, let at få adgang til og uden unødvendigt bureaukrati.

En lokal efterfødselsklinik vil ikke bare hjælpe mødrene – den vil også styrke hele familien. Når mor trives, trives børnene og hverdagen. Og det er både sund fornuft og god forebyggelse.

I Frederikssund skal vi turde gå forrest og vise, at nærhed og omsorg ikke bare er flotte ord, men konkret politik.

Lad os skabe en kommune, hvor kvinder ikke står alene efter fødslen, men bliver mødt med den faglighed, omsorg og respekt, de fortjener.

Andre artikler fra denne uge

Kampen for kommunen

Hver anden uge op til valget stiller vi en kommunalpolitiker fem spørgsmål. Af Tomas Skov KOMMUNALVALG: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre,

Læs mere »

Valgmøde i Skibby

SKIBBY: Ved du hvem, der bedst repræsenterer dine interesser som pensionist? Sådan lød overskriften på den invitation, som Ældresagen, Danske

Læs mere »