Læserbrev
Af kim Jørgensen, Borger Frederikssund
Frederikssund Kommune er i dag blandt landets dårligst præsterende kommuner, når det gælder byggesagsbehandling. Ventetider på over et halvt år er ikke længere undtagelsen, men normen. Alt tager for lang tid, og frustrationen vokser – både blandt borgere, håndværkere og erhvervsdrivende.
Men det egentlige problem er ikke kun sagsbehandlernes kalender. Det handler om strukturerne, kulturen og kommunens modvilje mod at modernisere forældede regler.
Jeg bor i et område, der reguleres af Lokalplan nr. 1 fra 1977, altså næsten et halvt århundrede gammel. En plan, der er udformet i en tid før energikrav, før moderne byggematerialer og før almindelige carporte, redskabsskure og udestuer blev en naturlig del af danskernes boliger. En plan, hvor der står, at tage kun må udføres med tegl eller brun bølgeeternit, og hvor husenes placering, hældninger og materialer følger 1970’ernes idealer.
De fleste af os lever ikke længere i 1977, men det gør lokalplanen.
I praksis betyder det, at næsten alle mindre byggeønsker kræver dispensation. Ikke fordi borgerne vil noget radikalt eller problematisk, men simpelthen fordi den gældende lokalplan er ude af trit med virkeligheden. Kommunen dispenserer allerede rutinemæssigt fra den, men uden at rette selve planen til.
Da jeg henvendte mig til kommunen for at foreslå en opdatering af lokalplanen med argumenter, eksempler og dokumentation for et massivt og vedvarende dispensationsbehov – fik jeg et svar, der afslører hele problemets kerne.
Kommunen svarede:
“Det kan ikke betale sig at lave en ny lokalplan… vi vurderer ikke, at mængden af dispensationer er uforholdsmæssigt stor… det er lettere at give dispensationer.” (Citeret e-mail onsdag den 8. januar 2025 kl. 15.05)
Med andre ord: Det er mindre vigtigt, om reglerne passer til virkeligheden så længe kommunen kan dispensere.
Det er en tankegang, der sigter mod mindst mulig udvikling, mindst mulig forenkling og mest mulig brandslukning.
Men når man ved at en lokalplan er så forældet, at borgerne igen og igen må søge dispensation for helt almindelige forhold, fungerer praksis ikke længere. Så er der behov for en revision. Ikke for endnu flere enkeltsager.
Hvorfor er det et problem?
1. Det skaber unødvendigt bureaukrati
Hver eneste dispensationsansøgning kræver dokumentation, tegninger, vurderinger og gennemgang af sagsbehandler. Det kunne undgås, hvis reglerne bare var opdateret.
2. Det forlænger ventetiderne i hele kommunen
Når medarbejdere sidder med et væld af små sager, bliver der mindre tid til komplekse sager. Det rammer alle.
3. Det skaber utryghed og tvivl hos borgerne
Mange ved ikke, hvad der egentlig gælder – den oprindelige lokalplan eller alle de uformelle praksisændringer, som kommunen indfører via dispensationsafgørelser.
4. Det er dårlig forvaltning af ressourcer
Der bruges langt flere timer på at holde liv i en død lokalplan end på at modernisere den én gang for alle.
5. Det underminerer tilliden
Når borgere oplever, at kommunen hellere vil fastholde et forældet system end at rydde op, skaber det indtryk af en forvaltning, der ikke tager sin egen ineffektivitet alvorligt.
En moderne kommune bør handle anderledes
Når en lokalplan fra 1977 kræver dispensation i stort set alle nyere byggesager, er det et tegn, ikke på borgernes opfindsomhed – men på planens forældelse.
Og når kommunen samtidig har landets næstlængste ventetider, bør den logiske løsning være at forenkle, opdatere og modernisere ikke at fortsætte med at spilde tid på unødige sagsbehandlinger.
En opdatering af lokalplanen ville:
• reducere antallet af dispensationer markant
• frigive sagsbehandlingstid
• skabe større klarhed for borgerne
• sikre mere moderne og bæredygtige byggemuligheder
• styrke tilliden til forvaltningen
Tid til at vise lederskab
Det kræver politisk vilje at rydde op. Det kræver et Byråd, der tør løfte blikket fra enkeltsagerne og se på de strukturelle problemer. Og det kræver en kommunaldirektion, der tager styring og prioriterer effektivitet.
For kommunen kan ikke både have landets længste ventetider og samtidig vælge ikke at modernisere sine mest åbenlyst forældede lokalplaner.
At blive ved med at dispensere fra en 50 år gammel plan er ikke effektiv administration. Det er spildt arbejde.
Det er på tide, at Frederikssund Kommune vælger udvikling over stilstand og moderne løsninger frem for 1970’er-regler.
