LEJRE KOMMUNE: Et nyt tiltag skal styrke mulighederne for fællesskab i udvalgte områder i Lejre Kommune. Fremover vil en bus besøge lokalsamfund og boligområder – med kaffe på kanden og tid til en snak.
Formålet er simpelthen at skabe et hyggeligt mødested, hvor lokale kan komme forbi og lære hinanden at kende og dele en god stund. Bussen bliver et samlingspunkt, hvor der er plads til uformelle samtaler, grin og nye bekendtskaber.
– Vi vil gerne gøre det nemt at mødes dér, hvor folk bor. Det handler om nærvær, om at styrke de lokale fællesskaber og at vi måske også kan være en konkret hjælp eller støtte, hvis der dukker lokale op med udfordringer af den ene eller anden slags, siger Karen Bjerregaard og Janni Bue Steengaard, der begge er forebyggende sygeplejersker.
Kom og hils på – alle er velkomne.
Her holder bussen
Gershøj havn kl. 9.30 – 11.00
Kirke Hyllinge, P-plads ved Lillegade kl. 11.30 – 13.00
Kyndeløse Sydmark, P-pladsen for enden af Kyndeløse Strandvej ved ådalen kl. 13.30 – 15.00
Tidspunkterne er cirka-tider
/TS







