FREDERIKSSUND: Den franske litteratur er i topform i disse år med knivskarpe, rørende og grumt morsomme romanportrætter af vores samtids ømmeste punkter.
Over tre dage mandage vil foredragsholder dr.phil. og ph.d. Benjamin Boysen give en introduktion til tre af de mest interessante franske forfatterskaber i dag, nemlig nobelpristageren Annie Ernaux, provoforfatteren Michel Houellebecq og Frankrigs ”rock’n roll Zola”, Virginie Despentes (som The Guardian har kaldt hende).
Alle tre skriver ud fra en grundlæggende oplevelse af samtidshistorien som en tid domineret af ”ufrihed, ulighed og bitterhed” fremfor de moderne slagord om ”frihed, lighed og broderskab”.
Læsekredsen afholdes som en blanding af oplæg og samtale.
Underkastelse
I denne anden læsekreds er fokus på Michel Houellebecq og romanen ”Underkastelse”.
Du kan melde dig til foredraget ved at indbetale 100,- kr. på http://fufsund.dk eller du kan købe billet ved indgangen.
Arrangørerne serverer gratis kaffe og te – og entréen er gratis for studerende.
Det foregår i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund mandag 6. oktober kl. 16.15-18.00.
/TS