Koncert under åben himmel

Koncert under åben himmel

SVANHOLM: Ved aftentide  fredag den 26. juni giver  Schola Cantorums Mandskor fra Frederiksberg  koncert ved gårdbutikken på Svanholm Gods. 

I midsommerens lune aften kan gæsterne høre musik af blandt andet Gade, Saint-Saëns og Peterson-Berger. De kan høre stemningsfulde serenader, højstemt kirkemusik, glødende kærlighedssange og frimodige drukviser.

Arrangementet er gratis, men gæsterne kan indbetale et frivilligt støttebidrag på mobilepay ved koncerten.

Schola Cantorums Mandskor blev grundlagt i 2015 af dirigent Sigrid Damsager, der allerede i sin studietid fik gode erfaringer med arbejdet med mandsstemmer. 

Koret har optrådt i både Danmark og Sverige, til kirkelige koncerter og firmafester. 

Repertoiret har sin hovedvægt på det romantiske repertoire fra Norden med komponister som Alfvén, Gade, Grieg, men synger også gerne andre ting og har således franske sange, romancer og en enkelt Four Jack-sang på repertoiret ved koncerten på Svanholm Gods. 

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »