VENSLEV: Kom til det første julearrangement af sin art i Venslev fredag 21. november kl. 16:30, hvor der både er juleoptog med lanterner, juletræstænding og mulighed for en trækketur på en af juleponyerne. Deltagerne går i samlet optog rundt i byen med julemusik og lanterner, og man er velkommen til at medbringe sin hund, kæphest eller et andet kæledyr.
Julemanden kommer naturligvis forbi for at tænde juletræet og dele slikposer ud til alle børn.
Efterfølgende sørger madklubben for fællesspisning i Høkeren – et arrangement, der dog kræver særlig tilmelding. Se Høkerens Facebookside herom.
/TS










