Julen kommer til Skibby

Igen i år lægger julemanden vejen omkring Skibby for at tænde træet.

Af Tomas Skov

SKIBBY: Der bliver måske mindre sne på tagene end på disse arkivbilleder, men julen kommer uomtvisteligt til Bymidten i Skibby fredag den 28. november, hvor julemanden igen i år lægger vejen omkring byen for at tænde træet.
Han ankommer med hestevogn anført af ryttere fra Skibby Ride- og Voltigeklub lidt før kl. 16, og fra kl. 16:30 ankommer brandmændene i deres køretøj, så julemanden kan nå helt til tops for at tænde juletræet.
Mens det hele står på, kan der købes gløgg, æbleskiver og kakao – og julepigerne uddeler godteposerne til byens børn.
Igen i år er det Bakkelygaard, der leverer både de mindre juletræer, der pryder husvæggene i Bymidten samt det centrale træ, der spiller hovedrollen på sin plads ved apoteket.

Andre artikler fra denne uge

Toppen af 2025

Disse 12 historier klikkede mest på hornsherredlokalavis.dk Af Tomas Skov HORNSHERRED: 2025 blev et vildt og tumultarisk år på verdensscenen

Læs mere »