SKIBBY: Der er premiere tirsdag 27. november i Skibby Kino på det livsbekræftende, danske drama ”Ingen kære mor”. Filmen bliver vist med danske tekster 27. november og 4. december kl. 13.30 og kl. 19.30. Indimellem 27. november og 3. december kan man se den kl. 19.30 uden tekster.
”Ingen kære mor” følger tre generationer af kvinder i en familie, spillet af Lene Maria Christensen, Birthe Neumann og Freja Klint Sandberg. Moderen er uhelbredeligt syg, men det har hun kun fortalt sin datter, ikke sin egen mor.
Da de alle tre ender med at fejre jul sammen i et sommerhus, kommer sandheden frem, og kvinderne tvinges til at konfrontere hinanden og deres relationer på kryds og tværs.







