Hornsherred Konditori åbner lørdag

Hornsherred Konditori åbner lørdag
Martin og Sally Andersen har købt det gamle bageri og overtager udsalget i SuperBrugsen i Jægerspris. Privatfoto

Af Tomas Skov

JÆGERSPRIS: Bakery by Jørgensen havde sin sidste åbningsdag i SuperBrugsen i Jægerspris inden nytår, men kunderne behøver ikke at fortvivle, idet Martin og Sally Andersen står klar til at åbne Hornsherred Konditori samme sted lørdag 10. januar.
– Vi glæder os til at møde jer alle , og give jer en god oplevelse og masser af lækre kager. Vi glæder os så sindssygt meget til at komme i gang, og til at samarbejde med de skønne folk der er i Brugsen. Vi kommer til at fylde vores bagerforretning med et hav af lækre brød og kager, skriver parret blandt andet på konditoriets Facebookside.

Sprødt samarbejde
Martin og Sally elsker at udvikle og opfinde, men konditoriet vil primært fokusere på langtidshævede brød og surdejsbrød, som alle er bagt i stenovn. Hertil kommer sprøde rundstykker, lækkert wienerbrød samt snitter, tørkager, flødekager og bestillingskager til festlige lejligheder.
Uddeler i SuperBrugsen, Søren Brøgger, er naturligvis begejstret for at få nye bagere ind i forretningen.
– Vi ser virkelig frem til samarbejdet med Martin og Sally og Hornsherred Konditori, siger han.

Vi har prøvet at få kontakt til Martin og Sally Andersen, men de har antageligt for travlt med forberedelserne inden åbningen.

Andre artikler fra denne uge

Mød Brobyggerne

RYE: Onsdag 14. januar kl. 19.00 er der hverdagsgudstjeneste i Rye Kirke, og det nye års hverdagsgudstjenester starter med at

Læs mere »