Af Brian Christensen
SKIBBY: På Skibby Kirkegård ligger Jens Peter Balthervin (1886-1965) begravet med sin kone Ane Kirstine. Jens Peter var ansat ved kirken enten som kordegn eller graver. Det fortaber sig lidt, men i folkemunde var han i den grad en omtalt herre, da Skibby i 1920 var ved at miste ét af de to B’er i navnet Skibby. Hvorfor, kommer vi snart tilbage til.
10 år før – i 1910 – var Statens Stednavneudvalg blevet oprettet for at skabe ordnede forhold inden for retskrivningen af danske stednavne. I 1920 var turen så kommet til Skibby – og nu var udvalget kommet frem til, at Skibby fremover skulle staves med kun ét B – ligesom i gamle dage.
– Og det er rigtigt nok. Skibby blev en gang stavet med blot ét B, men det var dengang, hvor landskabet så helt anderledes ud, og hvor byen lå på noget, der mindede om en ø. Man kunne sejle dertil og rundt om byen et hegn af træplanker, som lignede ’ski’ med deres spidse top. Derfor Ski-by.
Men tilbage til Stednavnudvalgets beslutning i 1920, som Skibby-borgerne slet ikke var begejstrede for. De sendte derfor sognerådet til København, hvor de skulle mødes med statsminister Stauning for at kræve B’et tilbage. Det lykkedes faktisk og hele forløbet blev fulgt tæt af de landsdækkende medier – og sågar taget under kærlig behandling af den satiriske årbog, Blæksprutten. Heri skrev Viggo Barfoed følgende:
”Forleden kom Skibby Sogneråd til Stauning, syv alvorlige mænd, og bad om at få deres b igen. De var allesammen saa kede a’et, det ene b i Skibby var ta’et af Stednavneudvalget, der søger at gavne alle Landsbyer ved at ændre deres Navne. At hedde Skiby med et enkelt b, det syntes de, var en tosset Ide. det dybt beklages fra alle sider, og desuden det mod Velanstændighed strider: ”Vi om vores b vil gerne b.” Stauning svared: ”Lad os c paa d” Han tænkte sig om, måske et Minut, så sejred hans gode Hjerte til Slut: ”På Landets Velfærd jeg altid tænker, det lille b jeg derfor Jer skænker. I med det samme skal faa det med, naar I nu med Toget skal futte af Sted.” Han med det samme sendte bud efter b’et. Saa glad er sjældent syv Mennesker blevet. Og før de drog af med deres b. trakterede Stauning dem tilmed med T”.
Alle Skibbyborgere var derfor glade – og det samme var Jens Peter Balthervin. For muntre borgere i Skibby havde nemlig undervejs i forløbet kommet med et forslag om, at, at den gode Balthervin kunne aflevere B’et i sit efternavn til Stednavneudvalget, så det i hvert fald ikke kostede udvalget noget. Herefter kunne Balthervin i stedet kalde sig Althervin, hvilket også ville passe godt til hans embedes opgaver.
Nu lykkedes Sognerådets mission hos Stauning, så Skibby kunne beholde sit B, og det samme kunne Balthervin. Derfor ligger han også begravet under dét navn på venstre side af alléen mellem kirkegårdens port og kirkens indgang. Det er et faktum, men om hele historien er sand er ganske uvist, da den er gået via folkemunde og således også nu til lokalavisens læsere.
