Frivillig jul i Skibby

Frivillig jul i Skibby

Af journalist Tomas Skov

SKIBBY: Martin Jacobsen og hans medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Bakkelygård satte det store juletræ op foran Apotektet i Bymidten fredag 29. november.
Formand for Skibby Aktive Morten Kremmer og Morten Madsen fra Ejendomsselskabet hjalp til med at få lys i alle juletræerne. Enhver indsats for at få julen til byen var baseret på frivillig arbejdskraft, og dermed kom julen officielt til Skibby.
Martin Jacobsen har været med et par år, og sidste år indebar det også at pynte hele byen op med den nu kasserede julepynt. I år har medarbejderne fra Bakkelygård så fokuseret på at opsætte det store juletræ samt de 23 små træer fra Bonderupgaard, som nu er fæstnet til husmurene i Bymidten. Endelig pynter 3-4 halvstore træer nu ved indkørslen til Netto, ved ejendomskontoret, ved springvandet og ved rundkørslen.
– Vi gør det for at støtte det lokale. De er lidt på den, hvis vi ikke gør det, og jeg gætter på, at vi også gør det igen næste år, siger Martin Jacobsen.
Det store juletræ blev fragtet på Bakkelygårds lastbil med kran, som Martin Jacobsen bruger ved de mere omfattende vognmandsopgaver i firmaet.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »