JÆGERSPRIS: Ugen og måneden lakker mod enden, og det skal fejres. Rejsestalden inviterer dig til en afslappet og hyggelig fredagsafslutning i Rejsestalden med en god playliste, lidt snacks på bordet og masser af god stemning.
Kom alene, eller tag en ven eller to under armen – og har du en flaske vin, øl eller andet, du har lyst til at nyde i godt selskab, er du meget velkommen til at tage den med. Caféen har selvfølgelig også åbent med lækkerier og drikke.
Alle er hjerteligt velkomne – uanset om du kommer for at slappe af, snakke, grine eller bare nyde fredagsroen med andre.
Arrangementet i Rejsestalden finder sted fredag, 30. januar, kl. 17.00 – kl. 19.30. Det er gratis men kræver tilmelding via Rejsestaldens hjemmeside.
/TS







