Fra røvskubber til twinsæde

Fra røvskubber til twinsæde
Forfatter til bogen ”Knallerteventyret - Fra røvskubber til twinsæde”, Peter Fredsted, fortæller om et næsten glemt dansk industrieventyr.

SKIBBY: Efterårssæsonen begynder onsdag 15. oktober i Historisk Forening for Skibby-egnen.

– Vi har fået Peter Fredsted, forfatter til bogen, ”Knallerteventyret – Fra røvskubber til twinsæde”, til at fortælle om dette næsten glemte danske industrieventyr, siger foreningens formand Niels Nielsen.

– Det bliver uden tvivl en interessant aften med mange minder fra dengang morfar var barn og ung.

Mange har haft en knallert for sjov, til arbejdet eller skole, men glemt, at engang var knallerten nærmest en guds gave til det arbejdende folk, for i 50’erne havde de færreste råd til bil.

Knallerten blev det vigtige transportmiddel for mange, og derfor havde vi i Danmark en hel industri med knallerter. Hvor kom de fra, og hvem lavede disse små vidundermaskiner?

Peter Fredsteds foredrag om ”Knallerteventyret” er onsdag 15. oktober kl. 19.30 i Fritidscentret, Nyvej 7B i Skibby. Det er gratis for foreningens medlemmer og koster entré for gæster.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Overskud til julehjælp

SØNDERBY: Skibby Kirke var søndag fyldt med kirkegængere og mange kommende konfirmander. Kirken var i anledning af høstgudstjenesten pyntet smukt

Læs mere »

Højre side ud til venstre

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti valgte at forlade budgetforhandlingerne. Af Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Højre side af salen i

Læs mere »