SKIBBY: Årets første opera i Skibby Kino bliver Mozarts “Tryllefløjten” søndag 25. januar kl. 13.30 i en spændende opsætning fra Bregenzer Festspiele. ”Tryllefløjten” er en af Mozarts mest elskede operaer og måske også den smukkeste, han skrev.
De kendte arier leveres af blandt andre Nattens Dronning og Fuglefængeren Papageno – og den eventyrlige handling er, som operaer ofte er: Et virvar af intriger, misforståelser og ulykke, som ender lykkeligt for de gode og ondt for de onde.
Billetprisen er 130 kroner inklusiv kaffe/te og kage i filmens pause.







