Læserbrev
Af Jonas Brandt, Byrådskandidat for det Konservative folkeparti.
Valget er skudt i gang, og politikere står i kø for at fortælle at, når de kommer ind, så vil de gøre en forskel. Men hvorfor egentlig vente, når man kan starte med at gøre en forskel allerede i valgkampen?
I over 100 år har valgplakater været en væsentlig del af valget, hvor den bliver brugt til at agitere som det så smukt hedder, og den 25/10 kl. 12.00, står garvede partisoldater klar med strips og stiger, parate til at indtage byens lygtepæle, men er tiden ikke for længst løbet fra valgplakater?
For små 50 år siden, da jeg var en lille dreng der var der aviskiosker rundt omkring på gadehjørnerne, hvor man kunne købe dagens aviser og holde sig opdateret. De er for længst væk, og aviserne og de erhvervsdrivende, har måtte tilpasse sig til en verden i forandring. Men de fleste politikere som ellers har travlt med at love forandring, holder stædigt fast i at valgplakater ikke kan undværes.
Er det ikke på tide at, politikere også følger med tiden, og skrotter de mange plakater i lygtepælene?
Selvfølgelig bliver moderne valgplakater genbrugt, men det havde vel egentligt været bedre, hvis de slet ikke blev produceret!
Jeg har valgt ikke at have valgplakater til dette valg, og håber at det er muligt at, blive valgt ind uden plakater, så jeg forhåbentlig kan danne præcedens for fremtidige valg, til gavn for miljøet og fremsynede politikere.