FREDERIKSSUND: Den står på kvad, kamp og kærlighed, når foredragsholder er og ph.d.-studerende Pernille Ellyton fortæller om sagaernes skjalde i Kulturhuset Elværket tirsdag 13. januar kl. 19.30-21.15.
Skjaldene, Nordens gamle digtere, er blandt de mest centrale skikkelser i sagalitteraturen og optræder som både historieformidlere, ordkunstnere, krigere, elskere og alt derimellem i nordens ældste litteratur.
Men hvad vil det overhovedet sige at være en skjald? I dette foredrag præsenterer Pernille Ellyton den fascinerende og brogede skare af skjalde, som hun i sin igangværende ph.d.-afhandling kortlægger og analyserer for at forstå de forskellige måder, hvorpå skjaldene optræder i sagateksterne.
Entréen er 100 kroner, og du kan melde dig til foredraget ved at indbetale på http://fufsund.dk eller du kan købe billet ved indgangen, kontant eller MobilePay.
/TS







