SKIBBY: Skibby Kino har ”Det sidste Paradis på Jord” på lærredet 12.-14. maj kl. 19.30. Den følger Kári, der trives i det enkle liv i en lille landsby på Færøerne. Han og søsteren Silja sørger i stilhed over deres mors død. Kári søger trøst i sit arbejde på fiskefabrikken, mens Silja har svært ved at finde styrken til at afslutte skolen, og deres far stikker til havs på en fiskerbåd.
Men fabrikken er truet af nedlukning, og selvom den gamle verden langsomt forandrer sig, og vennerne begynder at lede efter veje væk fra øen, vælger Kári at blive på øen for både sin egen og for Siljas skyld.
Det er et dansk-færøsk drama om identitet, afsavn og længsel – og håbet om et bedre i morgen.
Filmen frarådes børn under 7 år.