KIRKE HYLLINGE: Det er lykkedes at oprette en FDF Kreds i Kirke Hyllinge, som havde det første møde 29. april 2025. Ved udgangen af året var der 22 medlemmer, hvoraf de 12 er børn mellem 6 og 11 år.
Efter deltagelse i Bylaugets vellykkede juletræstændingsarrangement 1. søndag i advent, hvor den nye kreds bød på skumfiduser og popkorn ved bål, er der nu mødt yderligere ni nye børn op ved sæsonstarten 13. januar.
Flere frivillige søges
Det er naturligvis glædeligt for de fem engagerede voksne, men det er her udfordringen med muligheder for kredsen fodfæste og vækst ligger. Derfor søger FDF i Kirke Hyllinge efter unge mennesker og voksne, som kan tænke sig at medvirke i et lokalt, stærkt og givende fællesskab. Omfanget kan aftales nærmere – og alle indsatser påskønnes.
De lokale spejdere holder møde om tirsdagen fra kl. 17:30 – 19.00 ved Fritidsklubben ”Pilen” ved Kirke Hyllinge Hallen.
/TS









