Læserbrev
Af Søren Find Andersen
Debatten om beskyttelse af vores drikkevand er igen blusset op. I den forbindelse bliver det fra politisk hold ofte hævdet, at landbrugets manglende vilje til at indgå frivillige aftaler er hovedårsagen til, at den såkaldte BNBO-proces (boringsnære beskyttelsesområder) ikke er gennemført i tilstrækkeligt omfang. Mine erfaringer fra bestyrelsesarbejde i et privat vandværk giver et mere nuanceret billede.
Fra 2016 til 2024 var jeg medlem af bestyrelsen i et privat vandværk i Nordsjælland med omkring 700 forbrugere. I 2019 fik vi besked fra kommunen om, at der skulle indgås frivillige aftaler med lodsejere om sprøjteforbud omkring vores drikkevandsboringer. Aftalerne skulle oprindeligt være på plads senest ved udgangen af 2022, senere udskudt til december 2024.
Hvis en frivillig aftale ikke kunne opnås, var det kommunens ansvar at gennemføre et påbud – om nødvendigt gennem ekspropriation – senest 1. marts 2025.
I vores tilfælde var der to lodsejere. Med den ene blev der indgået en aftale. Med den anden lykkedes det ikke at nå til enighed, og sagen blev derfor overdraget til kommunen, som efter reglerne skulle håndtere den videre proces.
Lodsejere, der accepterer sprøjteforbud omkring boringer, modtager kompensation. Det kan være betaling for tabt udbytte i forbindelse med omlægning til økologisk drift eller betaling for salg af arealet til vandværket, som derefter kan bortforpagte det til økologisk landbrug. Der kan naturligvis være uenighed om kompensationens størrelse, men det ændrer ikke ved, at reglerne er klare: Drikkevandet skal beskyttes.
Min erfaring er, at hovedproblemet ikke er landmændenes modvilje, men kommunernes manglende evne til at gennemføre processen. Mange kommuner har haft svært ved at tolke reglerne og fastsætte den nødvendige kompensation. Samtidig har Miljøministeriet ikke formået at sikre en effektiv gennemførelse af lovgivningen.
BNBO-processen blev sat i gang i 2019. Syv år senere er mange steder stadig ikke i mål. Hvis vi reelt vil beskytte vores drikkevand mod pesticider, kræver det politisk handlekraft og en statslig indsats, der sikrer, at kommunerne faktisk gennemfører de beslutninger, Folketinget allerede har truffet.
Efter folketingsvalget den 24. marts 2026 bør en ny regering prioritere at få BNBO-processen afsluttet. Vores drikkevand fortjener ikke flere års forsinkelse.
