Eksperter i god stemning

Eksperter i god stemning

SKIBBY: Når den røde løber rulles ud i Skibby fredag den 3. september,  kan man nyde en række kendte sange og melodier.

Det er Søren og Rune fra Hornsrock, der underholder de spisende gæster ved siden af teltene med borde og stole i Bymidten.

– Det er tradition, det er hygge – og det er simpelthen to musikere, der forstår at skabe god stemning og hygge på pladsen. Vi er meget glade for, at de altid er klar til at stille op og underholde, fortæller Jørgen Christensen fra SKibby Aktives detailudvalg. 

– Vi glæder os også til et gensyn med Francis Pandekagemanden, som deltager med sine eminente pandekager til både børn og voksne. De, der har været med tidligere år, ved hvilken delikatesse Francis’ pandekager er. 

– Og så skal vi heller ikke glemme, at Silverstar Linedancers igen i år kommer og giver opvisning og får alle med til at danse. 

– Der bliver så megen god stemning på dagen og aftenen. Og vi har bestilt godt vejr. Det er det eneste, vi dog ikke har kontrakt på, tilstår Jørgen Christensen.

Andre artikler fra denne uge

Pausens potentiale


Nye læseguides sidder klar hos Frederikssund Bibliotekerne. SKIBBY: Hos Frederikssund Bibliotekerne er nye frivillige læseguides blevet uddannet i foråret –

Læs mere »

Kulturhus i Skibby


Læserbrev Af Susanne Bettina Jørgensen, Frederikssund Byråd (A) Formand for Omsorg og Ældre Nyvej 7 er Skibbys kulturhus. Her foregår

Læs mere »