Her forleden gik jeg en tur i parken. Det var en af de dér dage, hvor luften er kold og klar, himlen helt blå, og hvor jeg automatisk tænker; Det her er perfekt bål-vejr. Og da jeg nåede til skolen, kunne jeg dufte røgen. Børnene var ude, der var tændt bål, og man kunne høre den der særlige blanding af latter, koncentration og liv, som kun opstår, når børn får lov til at være børn – udenfor, med ild, jord under neglene og tid nok.
Jeg blev oprigtigt glad. Lidt nostalgisk. Og lidt jaloux. Ja, jeg gad vide om jeg som voksen kan tillade mig at deltage i bål hyggen, uden folk tænker, at jeg er mærkelig?
Det nåede jeg ikke at få svar på, for jeg havde trods alt et lille bjerg af to-do lister derhjemme. Men hvor er det fantastisk at bo et sted, hvor skolen har tid, plads og overskud til at lave bål med børnene på en kølig december dag. Hvor læring ikke kun foregår foran en skærm eller et whiteboard, men også omkring flammer, snobrød og samtaler, der ikke står i nogen læreplan.
I mit stille sind forsøgte jeg at sige til børnene: Don’t grow up – it’s a trap! For hvad kunne være bedre, end at tilbringe dagen udenfor med bål?
Derefter gik jeg med lidt tungere skridt hjem igen til den firkantede, kolde computer. Tog en bid af det sure voksen-æble og passede mit arbejde. Plus det løse. For guderne skal vide, at der er nok at tage fat på.
Vi står nemlig foran endnu et folketingsvalg. Hvornår? Det ved kun Mette Frederiksen helt præcist. Men vi befinder os i den besynderlige situation, at Troels Lund i praksis også kan trykke på knappen, hvis Venstre vælger at trække sig ud af regeringen. Så hvem trykker først på knappen?
“Trykke på knappen”- det er i sig selv et skønt udtryk. Det er dejligt ærligt. Det minder os om, hvor teatralsk politik efterhånden er blevet. Som var det en form for politisk gameshow, hvor timing, spin og strategi er vigtigere end retning og vision.
I mangel på en reel vision for Danmark forsøger mange politikere i stedet at regne sig frem til, hvad der er populært at mene – og går så derhen. For man skulle jo nødig risikere at mene noget upopulært og, skræk og ve, måske miste stemmer. Resultatet er et mix-match af karrierepolitikere, der tilsammen udgør en politisk vejrudsigt, der bedst kan beskrives som: grå himmel.
Ikke uvejr. Ikke sol. Bare en ensartet, halvgrå baggrund, hvor det er svært at se forskel på partierne, kandidaterne og løfterne. Små nuancer, ja. Men sjældent klare farver.
Til januar er det 25 år siden, Danmark sidst havde en regering, hvor hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen var ministre. Et kvart århundrede. Det siger noget om, hvor fastfrosset dansk politik er blevet. De samme personer, de samme magtstrukturer, de samme kompromiser og vennetjenester der altid ender samme sted: midten af ingenting.
Det hænger også sammen med noget, man kalder Overton-vinduet. Kort fortalt er det den ramme for, hvilke politiske idéer der overhovedet anses som “acceptable” at diskutere. Alt udenfor vinduet bliver kaldt urealistisk, ekstremt eller useriøst – uanset om idéerne faktisk kunne løse reelle problemer. Når vinduet er meget smalt, ender politik med at handle om små justeringer i stedet for store valg.
Og måske er det netop derfor, så mange danskere oplever, at politik føles gråt, forudsigeligt og fjernt fra hverdagen. Ikke fordi folk er uinteresserede – men fordi der mangler mod til at åbne vinduet lidt mere og lukke frisk luft ind.
Måske bliver det kommende valg anderledes. Måske er der flere, der er trætte af gråvejrspolitik og længes efter noget mere ærligt, mere levende og mere menneskeligt. Noget, der minder mere om den følelse, jeg fik ved skolen den dag: At tingene godt kan være enkle, varme og meningsfulde, hvis vi tør give plads til det.
For når jeg tænker tilbage på duften af bål, børnene i overtøj under en knaldblå himmel og den ro, der fulgte med, så slår det mig: Det er egentlig sådan, jeg ønsker mig vores samfund. Med plads, overskud og tillid. Ikke konstant panik, spin og taktiske beregninger.
Med det ønske vil jeg runde af – og sende en varm tanke til alle jer i Hornsherred.
Glædelig jul og rigtig godt nytår.
