Julefrokosterne er allerede ved at blive booket på Café Kignæs.
Af Tomas Skov
JÆGERSPRIS: Det er lummert sensommervejr, og solen blinker i fjorden uden for Café Kignæs. Ikke desto mindre er det allerede nu, restauratørerne Signe og Henrik Olsen bliver ringet op fra firmaer, der gerne vil have deres julefrokost i kalenderen. Nogle vælger at afholde den i lokalerne på Café Kignæs, mens hovedparten foretrækker at få menuen hjem eller leveret til selskabslokaler.
– Uanset hvad, er det klassikerne, der sælger. Man kan selv sammensætte sin julefrokost, men det er de gængse retter som sild, leverpostej, flæskesteg, frikadeller og risalamande, som folk vil have. Vi kan prøve at snige lidt salat ind, men der er bare stadig flest, der foretrækker det traditionelle, smiler Signe Olsen.
Når andre holder fri
Julefrokosterne kører typisk i højt gear fra midt i november og frem til jul, hvorefter parret kan trække stikket til lidt velfortjent ferie efter uger og måneder, hvor de ikke har meget sammenhængende frihed.
– Vi arbejder når alle andre holder fri – det er vilkårene i vores branche. Vi prøver at holde en fridag om ugen, men det går ikke så godt, fortsætter restauratøren.
Glade mennesker
Parret kan til gengæld se frem til skoleferierne, hvor hallen holder lukket, hvilket i sagens natur betyder, at de også kan holde fri. De uger på året tilbringer de ofte ved Dueodde på Bornholm, hvor de deler et sommerhus med Signes bror. De næste mange uger er der dog fortsat travlhed i køkkenet. Inden længe kommer der 30 gæster til kaffe, og Henrik har allerede gang i en større omgang gule ærter til en jagtforening samt en buffet med oksefilet, flødekartofler og bearnaisesovs til en loge med 25 medlemmer.
– Det er sjældent, vi keder os – og hvis jeg gør, har jeg lukkede øjne. Jeg plejer at sige, at jeg har to sæt tøj: arbejdstøj og sengetøj, smiler Henrik Olsen, der trods alt nyder travlheden i hverdagen.
– Vi har med glade mennesker at gøre. Selv begravelser er ret muntre, når det hele er overstået, konstaterer han.
