Læserbrev
Af Inge Messerschmidt spidskandidat og gruppeformand Dansk Folkeparti (O)
På april måneds økonomiudvalgsmøde skulle vi behandle forslag til kommuneplan25. Her foreslog Dansk Folkeparti, at vi får indarbejdet, at vi sikrer at nybyg fremover skal indeholde sikkerhedsrum/beskyttelsesrum. Vi har flere gange i den seneste tid kunne følge, i hvor dårlig stand danske beskyttelsesrum er. De er forældede. Beskytter ikke optimalt. Og på kommunens hjemmeside kan vi læse, at der kun er beskyttelsesrum til ca 13.000 af samtlige borgere i Frederikssund kommune.
Den utrygge udvikling, verden befinder sig i gennem de sidste år, mener Dansk Folkeparti, at vi er nødt til at forholde os til. Beredskabsstyrelsen, ja selv Statsministeren har været fremme med anbefalinger til, at vi alle har et lille hjemmeberedskab. Der har været afholdt kurser her i kommunen om dette.
Vi kan ikke bare tænke, at der sker ikke noget.
Det ved vi ikke!
Derfor fremsatte Dansk Folkeparti et ændringsforslag til sagen om kommuneplanen på onsdagens byrådsmøde. At vi stiller krav om, at større nybyg fremover skal indeholde beskyttelsesrum.
Kun de konservative støttede vores forslag, da andre partier mener, at forslaget/diktatet skal komme fra Folketinget. Så det blev ikke indarbejdet i kommuneplanen.
Det er rigtig ærgerligt. Hvorfor kan vi ikke være foregangskommune? Hvorfor kan vi ikke bare tænke selv, i stedet for først at handle, når vi bliver bedt om det? Hvorfor kan vi ikke se muligheder i stedet for begrænsninger. Vi ved ikke om eller hvornår, noget vil ske.
Og handler vi ikke på forkant af verden omkring os, kan vi lige pludselig blive meget overraskede.