Columbus sejler igen

Det tager blot ti minutter at sejle fra Kulhuse til Sølager. Køreturen tager omkring 50 minutter i bil.

KULHUSE: Det stolte skib M/F Columbus, som retteligt er en færge, genoptager sin sejlads mellem Kulhuse og Sølager fra 1. april.

Færgen sejler efter behov, hvilket betyder konstant sejlads i højsæsonen og en noget lavere frekvens i overfarter uden for højsæson. Benyt ”vende”-signalet ved bomanlægget for at tilkalde færgen. Fra 1. april sejler Columbus fra kl. 8 om morgenen i hverdagene og fra kl. 10 i weekenderne på overfarten, der tager mindre end ti minutter.

Vær opmærksom på, at Columbus kun kan medtage gående, cyklister og køretøjer med maksimalt tre ton akseltryk. Færgen kan rumme otte personbiler og 70 passagerer.

/TS

Andre artikler fra denne uge