JÆGERSPRIS: Art Hotel præsenterer den 35 minutter lange forestilling ’BOLD’ torsdag 5. februar kl. 9.30 i Rejsestalden i Jægerspris.
BOLD er en enkel og billedrig fortælling i et forståeligt og vedkommende univers. Med videoanimation, livemusik, bevægelse og interaktion følger vi den legende bold på tur, og vi leger med.
Bolden repræsenterer vores evne til at mødes, lege og konkurrere på tværs af alder og kulturer og er med til at skabe forbindelser, der er større end os selv.
I forestillingen, der henvender sig til de mindste børn og deres voksne, bliver både det legende, det poetiske og det uforudsigelige bragt i spil.
/TS







