Af Tomas Skov
HORNSHERRED: Det har sjældent været nemmere at finde bagerbrød i Hornsherred end i disse tider. 2026 indledtes med hele tre åbninger af bagerforretninger i henholdsvis Skibby og Jægerspris. Hertil kommer allerede eksisterende bager, Skibby Bageri, på Hovedgaden 29.
I begyndelsen af januar overtog Martin og Sally Andersen først bageriet i SuperBrugsen i Jægerspris, og kort efter åbnede parret det helt nye Hornsherred Konditori i Skibby Bymidte, hvor der også er mulighed for at sidde og nyde kaffe og kage på stedet.
Få uger efter åbnede en tredje bager i Herredet. Først åbnede Hornsherred, da Sanne Madsen torsdag 5. februar åbnede sit eget lille bageri under det nærliggende navn Jægerspris Bager i Hovedgaden 55 i Jægerspris.
Du skal med andre ord ikke køre langt efter frisk bagerbrød i Hornsherred.








