Avatar: Fire & Ash

Avatar: Fire & Ash
Instruktør James Cameron tager publikum med tilbage til Pandora i et medrivende nyt eventyr med tidligere marinesoldat og na’vi-leder Jake Sully, na’vi-krigeren Neytiri og deres familie.

SKIBBY: ”Avatar: Fire and Ash” fortsætter den episke saga om Pandora hen over julen. Filmen har premiere i Skibby Kino onsdag 17. december kl. 19.30, og den vises i både 2D og 3D. I 2D er det 17.-19., 22. og 28.-30. december kl. 19.30 med en eftermiddagsforestilling 18. december kl. 13.30. I 3D er det 20.-21. og 27. december kl. 19.30.

Jake Sully og Neytiri må stå ansigt til ansigt med en frygtindgydende, ny fjende, Ash-folket, ledet af den ubarmhjertige Varang. Midt i personlige tab og livsfarlige trusler kæmper de for at beskytte både deres familie og Pandoras skæbne – en kamp, hvor alt står på spil.

Filmen varer tre timer og 17 minutter, og billetprisen er forhøjet til 100 kroner for 2D-versionen og 110 kroner for 3D-versionen.

Andre artikler fra denne uge

Ung pedalkraft

Dalbydreng på cykel indlemmet i ungdomslandsholdets træningscenter. DALBY: Den 15-årige dreng fra Dalby, Frederik Ustrup Bertelsen, er vild med at

Læs mere »