Asiatisk inspireret spareribs

0

Jeg indrømmer gerne, at jeg selvfølgelig også springer over hvor gærdet er lavest engang i mellem når der skal kokkereres derhjemme. Og hvis vi snakker spareribs, spiser jeg lige så ofte Jensens færdiglavede. De er faktisk ok. 

Sådan gør du:

Spareribs og marinade kan laves fra morgenstunden og stilles til side.

Kamben eller ribben koges med kvarte løg, nelliker og krondild i ca 1 time. Når de er kogt duppes de tørre og stilles til siden. Tag en kasserolle og varm resten af ingredienserne op. Lad det småsimre til du synes det har den rette konsistens.

Når spareribs skal tilberedes – er det på indirekte varme. Læg spareribs på grillen, og pensl dem hvert 5 min (efter 10 minutter) til de er færdige. Tager ca alt i alt 25-30 min.

 Spidskål snittes i meget tynde skiver. Rød peber ligeså, evt. på en mandolin-jern. Koriander eller bredbladet persille hakkes groft. Sammen med gulerødder og forårsløg – vendes det godt sammen i en stor skål. Alle ingredienser til dressing røres sammen og smages til. Vendes i salaten ca 45 min før servering. Omrøres engang i mellem.

 Bagekartoflerne koges hele i ca 15-20 minutter. Køler af 10 minutters tid og halveres. Resten af ingredienserne røres sammen. Læg de halve kartofler i hvert sit stykke staniol og pensles (og der må gerne komme stykker af ingefær og hvidløg med på kartoflerne). Pak dem godt ind. Bag dem nu på indirekte varme i 30-40 min til de er møre. Hvis der ikke er plads på grillen kan de laves i ovnen.

 Mens grillen snurrer skal der nydes noget køligt. Jeg vil gerne afsløre, hvad der i år for os har været en af de helt store overraskelser. VERMOUTH. Altså det der bitre stads, som en italiener har opfundet i 1700-tallet ! Jeg fik en prøve fra en leverandør i vinters, og da vi havde sommerferie, tænkte jeg – nu skal det prøves. 

 Nu her en 10-12 flasker senere indrømmer jeg gerne, at det er jeg blevet helt forfalden til. Tag et stort vinglas, fyld halvt op med isterninger, fyld Glasset halvt med Vermouth – fyld op med Tonic vand – en skive lime. Voila – en dejlig velkomstdrink til gæster…. 

Velbekomme og god sommer. 

Poul – Købmand
Meny, Skibby

Poul Bøcker Cullura
Tidligere chef hos Claus Meyer, Gastronomisk Chef for det Kongelige Teater.

Stifter af Restaurant Ofelia. Udgivet kogebogen Ofelia. Købmand Meny Skibby

poul01
Deltag i debatten
Share.

About Author