Affaldsindsamling i Jægerspris

Affaldsindsamling i Jægerspris
Foto: Freepik.com

JÆGERSPRIS: Den 19. april skal der indsamles affald.

Kulturhuset Rejsestalden lægger i år hus til den landsdækkende “Affaldsindsamling” og inviterer alle interesserede til en hyggelig og meningsfuld dag i naturens tegn.
Man mødes kl. 10.00, hvor hele affaldsindsamlingen organiseres. Derefter bevæger deltagerne sig ud i området for at samle affald. Undervejs gøres der en konkret forskel for ikke bare lokalområdet – men også for miljøet. Indsamlingen slutter igen omkring kl. 12.00, hvor der spises en sandwich, og hvor man sammen kan fejre den gode indsats.
Arrangementet er åbent for både børn og voksne – så tag gerne familie, venner eller naboer med. Sloganet er. “Sammen passer vi på Jægerspris”.
Arrangørene i Rejsestalden vil gerne vide, hvor mange I kommer, tilmeld jer via Rejsestaldens hjemmeside: www.rejsestalden.dk/event/affaldsindsamling-jaegerspris-2026/

/PB

Andre artikler fra denne uge