Jane og Shane i Skibby Kino

Jane og Shane i Skibby Kino
Jane & Shanes leverer med varme, nærvær og en sprudlende spilleglæde musik, der forener irsk og britisk folkemusik med jazz og klassisk.

SKIBBY: Der er dømt højt humør og god musik, når Skibby Kino har den kendte duo ”Jane & Shane” på scenen lørdag 3. oktober kl. 19.30.

Jane & Shane har deres musikalske rødder i den irske og britiske folkemusik, men krydrer gavmildt med elementer fra klassisk og jazz. Resultatet er deres særlige ”blend”: Lyriske ballader og livlige keltisk-inspirerede melodier med strejf af swing – altid serveret med glimt i øjet og smil på læben, der leverer en stemning til at tage og føle på.

Billetprisen er 250 kroner, og før koncerten er der mulighed for at spise sammen i biografen fra kl. 18.00 for 150 kroner. Billetter til mad og koncert købes på skibbykino.dk

Andre artikler fra denne uge

Den længste hale

SKIBBY: Efter snart 75 år som tegneseriefigur springer Spirillen (kendt for sin lange hale) nu ind på det store lærred

Læs mere »