SKIBBY: Skibby Kino viser komedien ”Spa Weekend” 17.-19. september kl. 19.30 og 17. september også kl. 13.30. Tre barndomsvenner, Jane, Coco og Sophie, ser frem til en luksuriøs weekend fyldt med spa-behandlinger, ro og selvforkælelse.
Men da deres altid uforudsigelige veninde Mel dukker uventet op, forvandles den afslappede stemning hurtigt til kaos. ”Spa Weekend” er en sprudlende komedie om venskab, forviklinger og den latter, som bare opstår, når alt går helt galt. Filmen frarådes børn under 7 år.







