SKIBBY: Lis Have, der boede i Gershøjvænge de sidste otte år, døde på denne sommers sidste solskinsdag – torsdag den 27. august 2026.
Jeg var på vej mod plejehjemmet for at besøge Lis, da jeg modtog beskeden fra hendes datter: Lis var faldet for nogle uger siden, blev opereret og overført til rekreation på plejehjemmet – men en lungebetændelse stødte til.
Lis rundede de 91 år og seks måneder dagen før, hun forlod denne verden.Jeg lærte Lis at kende i 2022. Lis sad sammen med sin veninde Birthe hos min nabo Erik Westergren og drak søndagskaffe, da jeg kom forbi og blev budt indenfor i haven.
Lis var en historiefortæller, og inden jeg fik set mig om havde hun fortalt om 3 ægteskaber og andet, som vakte min nysgerrighed, og så ville hun så gerne have skrevet sine erindringer.
Jeg tænkte mig om – og sagde så, at jeg gerne ville nedskrive hendes historie. Jeg var interesseret i at høre om et anderledes liv med helt andre beslutninger, end dem jeg selv havde taget og levet.
Så i juni 2023 gik vi i gang. Hver fredag mødte jeg op kl. 10 i rækkehuset i Gershøj og tændte ”optageren”. Lis var en fantastisk fortæller, og inden vi fik set os om, var der gået flere timer. Uge for uge fortsatte vi.
Lis var opvokset i en borgerlig familie med privatskole, sport og klaverundervisning. Hendes far var hospitalsdirektør og familien dyrkede et omfattende selskabsliv. Piger skulle jo bare giftes, og derfor var der ingen grund til at bruge tid på en studentereksamen, så økonomauddannelsen blev det. Den førte til Grønland i midten af 1950’erne – børn og et ”vildt” liv i 1960’erne og 70’erne – ”karismatisk kirke” – udfordrende giftermål – og ”klaver-elever” – skaffede mad på bordet igennem mange år.
Undervejs i sit liv blev Lis optaget af det religiøse og hver gang jeg kom, viste hun mig bogen, der lå på en hylde under bordet – og så læste hun dagens tekst op for mig. Efter det sagde hun altid: ”Jeg tror Gud altid har passet på mig, hvordan skulle jeg ellers have det så godt, som jeg har det nu”.
Lis var altid velklædt og håret ”sat”, og mangen engang har hun anbefalet mig, at bruge dyre cremer og gå til kosmetolog. Ja, hun har endog truet med at betale for mig, hvis jeg ikke snart tog mig sammen. Lis holdt sig aldrig tilbage for at give gode råd.
Og det gjorde hende godt, at passe sit udseende. Hun lignede en langt yngre kvinde med sit lyse, smukke ansigt.
Hun var lynende klar i tanke og tale, og det eneste, som besværede hende var at gå. Men Lis handlede, når der var noget, der skulle handles på.
Lis’ erindringer ”Et eventyrligt liv med tro, håb og kærlighed” udkom i forsommeren 2024. Hun var meget glad for bogen og ikke mange, der kom i hendes hjem, slap ud uden at købe den. I forsommeren 2026 holdt vi fælles foredrag i Gershøj, hvor mange blev optaget af at høre hendes historie.
Det betød meget for mig at lære en så livlig, opfindsom, modig, social kvinde at kende. Lis sagde tit: ”Bogen er blevet så god, fordi du forstod, at mit liv har haft mange glæder, men også mange sorger”. Og ja – det forstod jeg.
Lis kastede sig ud i livet – og tog glæderne og sorgerne – som de kom.
Vi skulle sammen have holdt foredrag i Tirsdagsklubben i Skibby Sognegård den 1. september. Lis havde sådan glædet sig.
Ære være Lis minde.
Nanny Kragh Mortensen
