Forrygende fejring

Foto: Tomas Skov

Anlægsgartner Gottlieb markerede de første 25 år for fulde gardiner.

Af Tomas Skov

SKIBBY: Fredag 28. august var de helt store telte slået op på gårdspladsen hos Anlægsgartner Gottlieb på Stålager 1 i Skibby. Anledningen var 25-året, siden Thomas Gottlieb etablerede sin virksomhed med en spade i hånden i en kostald i Kyndeløse for et kvart århundrede siden. I dag har virksomheden rundet 200 medarbejdere, men Anlægsgartner Gottlieb var fredag åbent for alle venner af huset inden den afsluttende fest for de ansatte.

Gæsterne kunne gå ombord i både pølser, flæskestegssandwiches og thaimad, og så var baren åben for frit indtag af fadøl, vin og vand. Gottlieb-parrets to døtre holdt en rørende tale til forældrene, og der var musikalsk underholdning – ikke mindst i kraft af Moon Jam, der i løbet af kort tid fik både Thomas Gottlieb og fruen på dansegulvet.

Aftenen var helliget virksomhedens mange ansatte, der blandt andet blev musikalsk underholdt af Halberg Halvtreds.

Thomas Gottlieb er notorisk travlt beskæftiget i hverdagen – men efter jubilæet skal han nu også afsætte tid til at sortere i et aldeles omfattende gavebord.

Andre artikler fra denne uge

Forrygende fejring

Anlægsgartner Gottlieb markerede de første 25 år for fulde gardiner. Af Tomas Skov SKIBBY: Fredag 28. august var de helt

Læs mere »