Lotte Riisholt fik Tolleruphøj til at svinge

Lotte Riisholt fik Tolleruphøj til at svinge
Lotte & Claus Riisholt forførte publikum på Omsorgscenteret Tolleruphøj i Frederikssund. Foto: Kurt Terkelsen

FREDERIKSSUND: Lotte Riisholt har gennem 50 år har været aktiv som en af Dansktoppens populære stemmer, og hun var således med til at skabte liv og musikglæde på Omsorgscenteret Tolleruphøj i Frederikssund, søndag 9. august.

Her fik publikum en forrygende eftermiddag med masser af populær dansktopmusik, for Lotte formåede også at blande nogle af alle de gamle ”eviggrønne” sange ind i sin festlige underholdning, når det som her, handlede om det mere voksne publikum, som alle kunne synge med på.

På denne eftermiddag, blev den professionelle og musikalske underholdning med iørefaldende melodier i højsædet udført med højt humør, stor energi og behagelig optræden med et glimt i øjet. Ja, Lotte & Claus Riisholt forførte publikum, så ingen håndflader var urørte.

Festlig, folkelig og fornøjelig musik er formentlig den bedste medicin, man kan give de ældre. Det kan være med til at live op på en ellers grå hverdag. Koncerten var åben for alle fra 60 år og opefter, der er bosiddende i Frederikssund Kommune. Lotte ligger nu på en 2. plads på DR P5 med sangen ”Stå af ræset”.

Andre artikler fra denne uge

Forbrydelse og straf

En grum fortælling om henrettelsen på Biltris mark. Af Lars Kiørboe HORNSHERRED: Sognepræsten Hr. Knud Friis skrev i Sæby kirkebogs

Læs mere »