JÆGERSPRIS: Så kører morgentræf igen efter sommerferiepausen. Fra onsdag 2. september kl. 9.15-10.30 byder Rejsestalden nemlig velkommen til ”Morgenmad, samvær og fællessang” – hver onsdag formiddag.
Har du lyst til at starte dagen i godt selskab? Så åbner Rejsestalden det hyggelige lokale, Vognporten, hvor du kan nyde morgenmaden, snakke løs med andre borgere fra Frederikssund Kommune, bytte avis, synge med på en sang eller bare være til stede i fællesskabet. Du skal ikke tilmelde dig – du dukker bare op (og kommer gerne til tiden). Kom en gang imellem, eller kom hver uge – der er plads til dig, som det passer dig bedst.
Bag morgentræffet står et hold af frivillige, der glæder sig til at tage imod jer. Har du lyst til selv at være en del af samværsteamet, hører de meget gerne fra dig på rss@frederikssund.dk







