Garn og grin: Ny nørkleklub i Skibby

Garn og grin: Ny nørkleklub i Skibby
Endnu et strikkefællesskab har set dagens lys. ”Maskefnis og Garnballade”, samler garnglade kvinder og mænd om strikkepinde, hæklenåle og broderi på Sognegården i Skibby.

SKIBBY: En ny social sammenkomst har set dagens lys i Skibby. Klubben, der har fået det muntre navn ”Maskefnis og Garnballade”, samler garnglade kvinder og mænd om strikkepinde, hæklenåle og broderi – men mindst lige så meget om godt selskab og en masse latter.

Klubben mødes på Sognegården i Skibby cirka hver tredje torsdag, hvor deltagerne slår sig ned med deres igangværende projekter. Næste møde er torsdag 28. august kl. 19-21. Uanset om man er i gang med et par vanter, en hæklet plaid eller et fint stykke broderi, er der plads til alle niveauer – det vigtigste er lysten til at hygge sig og dele sin interesse for håndarbejde med andre.

Stemningen er uformel og indbydende, og navnet siger det hele: her er der plads til både koncentreret maskearbejde og masser af fnis undervejs. Til efteråret får klubbens medlemmer også en fælles opgave at se frem til. De skal nemlig bidrage med hjemmelavede ting til Kirkens Julebazar, så deres flittige hænder snart kan glæde endnu flere i lokalområdet.

Har du lyst til at være med, er det bare at møde op på Sognegården i Skibby. Møderækken for efteråret er: 27/8, 24/9, 8/10, 29/10, 19/11 og 10/12 fra kl. 19-21.

Du kan finde Anne og Susanne på Facebookgruppen Maskefnis og Garnballade- hvis du vil vide mere.

Andre artikler fra denne uge

Forbrydelse og straf

En grum fortælling om henrettelsen på Biltris mark. Af Lars Kiørboe HORNSHERRED: Sognepræsten Hr. Knud Friis skrev i Sæby kirkebogs

Læs mere »