SÆBY: Når sensommeren står med sine smukke dybe farver og halmen er i hus, rejser kirkefestivalen Under Åben Himmel teltene og sætter langbordene frem fra fredag 4. september kl. 14 til søndag 6. september.
Programmet er stadig under udvikling, men du kan se frem til øko-madboder, krea-værksted, hyggelig festivalplads, fællessang, gospel for konfirmander, udendørs gudstjenester, Reuse modeshow med konfirmationstøj, stenhuggerværksted med kunstnere fra Zimbabwe, naturvandring, halmlegeplads, hoppekirke og teater for børnehaver.
Det musikalske hovednavn i Halmkirken bliver i år Allan Olsen, der giver koncert lørdag aften.
Kirkefestivalen får økonomisk støtte fra Provstiudvalget i Lejre og Frederikssund, fra de lokale menighedsrådskasser og fra Grønt udvalg i Roskilde stift. Som noget nyt har kirkefestivalen i år tilmed fået en lang række sponsorer i år.
Vi vender tilbage med mere om festivalen, når tiden nærmer sig.
/TS







