En grum fortælling om henrettelsen på Biltris mark.
Af Lars Kiørboe
HORNSHERRED: Sognepræsten Hr. Knud Friis skrev i Sæby kirkebogs begravelsesprotokol i 1735: ’Den 18 februar blev Oluf Rasmussen af Bilteriis begraved, efter at han samme dag her på marken henrettet med et sværd, for begået manddrab i et klammeri, som han med en anden faldt udi.’
Historien er beskrevet i forhørs- og domsprotokollen ved Sjællands Landsting dateret 9. februar 1735, hvor birkefoged Jacob Dahl fra Egholm førte sagen mod Oluf – eller Olle som han også bliver kaldt. Oluf havde haft et skænderi hjemme hos sig selv med Jens Jørgensen, og da denne var på vej ud ad døren til gården, havde Oluf slået ham med en stav, så han faldt om. Natten derpå døde Jens. På basis af Olufs og hans kones tilståelse og forklaring fra vidner og synsmænd konkluderede retten, at Oluf måtte være skyldig i Jens Jørgensens død.
I henhold til Christian V’s danske lov er straffen i en sådan sag klar: Halshugning med et sværd, hvorefter krop og hoved begraves uden ceremoni på kirkegården. Desuden skal den dømte betale omkostningerne ved sagen, og retten fastlagde som yderligere tort en betaling til skarpretteren på 10 rigsdaler for dennes arbejde.
Hvem var de involverede kombatanter? Det er ikke meget, vi kan hente herom fra kirkebogen eller forhørsreferatet, men vi kan i Sæby vielses-protokol se, at Oluf Rasmussen, som fik Oluf Jensens gård i Bilteriis, blev ægteviet til Maren Olufsdatter i kirken i oktober 1723. Vi kan også deraf slutte, at Oluf var gårdmand på én af de 8-10 gårde i Biltris by. Hustruen Maren døde mange år senere i 1772 i Biltris, 80 år gammel, og var dermed født ca. 1692, og det er rimeligt at tro, at Oluf var nogenlunde jævnaldrende. De fik syv børn sammen, hvoraf fem døde som små eller i ung alder, og sønnen Jens blev født kort efter faderens henrettelse.
Men allerede i december 1735 giftede enken Maren sig igen – hun skulle jo have én til at passe driften på gården, og gommen hed Niels Andersen. De fik i det mindste to børn sammen. Niels Andersen døde i 1759 51 år gammel, og fæstegården blev formentlig overtaget af Marens og Niels’s eneste overlevende barn, sønnen Hans Nielsen (1738-1812).
Jens Jørgensen blev begravet den 3. søndag i advent 1734, 53 år gammel, sikkert nogle dage efter at drabet fandt sted. Han må altså have været født omkring 1681 og dermed formodentlig en del ældre end Oluf. Jens har været gift to gange og havde flere børn, men vi kender hverken til hans erhverv, bopæl eller detaljer om hans ægteskaber.
Gerningsmanden Oluf/Olle Rasmussen må have siddet i arrest fra Jens’s død i ca. midten af december til domfældelsen 9. februar 1735 og derefter endnu omtrent en uge indtil henrettelsen.
Hvor skete eksekutionen? Ja, sognepræsten skriver jo i kirkebogen, at den skete her på marken, uden i øvrigt at angive, om det var på Sæby mark eller Biltris mark. På det tidspunkt var der i Sæby sogn to officielle steder for retslige begivenheder: Stejlebjerg mod nord på Biltris mark og vest for Krabbesholm, samt den mindre bakke Tinghøj nogle hundrede meter vest herfor. Navnene indikerer anvendelsen.
Mon ikke vi kan gætte på, at Stejlebjerg er et sandsynligt sted, selv om Oluf Rasmussen jo ikke efterfølgende skulle på ”hjul og stejle”; det var forbeholdt mordere, som oven i købet fik den ”ære” at blive halshugget med en økse, men morder var Oluf jo ikke i lovens forstand.
Stejlebjerg er i øvrigt en bronzealderhøj og meget synlig i landskabet. På toppen af højen er der et stort hul eller afgravning, som allerede fandtes i 1883, da Nationalmuseet var på stedet.
Måske har den norsk-danske digter Johan Hermann Wessel (1742-1785) været inspireret af begivenheden, da han i 1784 skrev sit meget populære digt om ”Smeden og Bageren”, hvor et klammeri ender med et manddrab og efterfølgende en – usædvanlig og overraskende – henrettelse. Wessel slutter sit digt med moralen: Beredt til døden altid vær’, den kommer når du mindst den tænker nær. Den morale gælder desværre nok stadigvæk.
