Linda krolfede sig til bronze

Linda krolfede sig til bronze
Krolf er en sjov blanding af krocket og golf. Formålet er at bruge en krocketlignende kølle til at slå en kugle i et hul på færrest mulige slag. Den tredjebedste i den disciplin her til lands, er Linda Christiansen, som også er formand for Hornsherred Krolf.

SKIBBY: Hornsherred Krolf og ikke mindst Klubbens formand Linda Christiansen er meget stolte over hendes resultat ved DM i krolf som blev afholdt i forbindelse med DM-ugen i Herning. Her præsterede Linda at tage en bronzemedalje.
Klubben havde tre kvalificerede spillere med til DM og Linda formåede altså at tage en tredieplads, men det er ikke første gang, hun gør det, eftersom hun ved DM i 2019 ligeledes spillede sig til en tredieplads.

Ulidelig varme
Denne gang var forholdene ret ekstreme, da kampene blev afholdt på en meget åben bane i 35 graders varme, hvor Linda måtte ud i omkamp om trediepladsen. Omkamp spilles normalt til fire huller, men kampen var så lige, at den først blev afgjort i ottende hul, hvor Linda afsluttede med et ”Hole in one” og dermed sikrede sig trediepladsen.
Lindas havde de bedste forberedelsesmuligheder til DM, da de foregik på klubbens hjemmebane, som medlemmerne selv regner for den flotteste i Region Hovedstaden og også den mest udfordrende.

Klubben skylder Frederikssund Kommune en stor tak for de flotte faciliteter, de stiller til rådighed.

/TS

Andre artikler fra denne uge

En heldig kartoffel

Kartofler tegner både fortiden og fremtiden på Mørkebjerggård. Af Tomas Skov VENSLEV: Med en årlig kartoffelproduktion på omkring syv millioner

Læs mere »