Læserbrev
Af Inge Messerschmidt, gruppeformand for Dansk Folkeparti (O)
Nu begynder sandheden om DSBs planer for et kæmpe værksted i det nordlige Vinge langsomt at komme frem.
I månedsvis er borgere og politikere blevet mødt med beroligende ord og løfter. Imens har DSB arbejdet videre i kulissen. Der er opført kontorfaciliteter, gennemført undersøgelser og brugt et betydeligt millionbeløb – angiveligt omkring 40 millioner kroner.
Nu bruges netop disse udgifter som argument for, at værkstedet nærmest ikke kan stoppes.
Det er ganske enkelt ikke acceptabelt.
For hvornår blev det normalt at bruge millioner af kroner på et projekt, som endnu ikke er politisk godkendt, og derefter kræve, at projektet gennemføres, fordi pengene ellers vil være spildt?
Byrådet har ikke godkendt værkstedet. Et flertal har alene sagt ja til, at der udarbejdes et forslag til en lokalplan. Længere er sagen ikke kommet.
Alligevel oplever vi nu, at DSB åbent truer med en anlægslov, hvis kommunen siger nej. Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi gennem hele processen har fået det modsatte at vide – også da Sydbyen tidligere var i spil. Direkte adspurgt flere gange – endda på offentlige møder er der svaret nej!
Hvis det er korrekt, står vi med et magtspil af de helt grove. Så har borgerinddragelse, lokale høringer og kommunalt selvstyre været reduceret til et skuespil.
Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos alle – også hos de, der støtter projektet.
For sagen handler ikke længere kun om et værksted. Den handler om, hvorvidt en statslig virksomhed kan presse en kommune til at bøje sig ved først at investere millioner og derefter true med lovgivning, hvis kommunen ikke makker ret.
Samtidig bliver Frederikssund Kommune lovet en landskabsbro til 45 millioner kroner. En gave, siges det. Men er det en gave, når den kun udløses, hvis kommunen accepterer DSB’s ønsker? Eller er det et forklædt pressionsmiddel?
Det lugter langt væk af forsøg på at påvirke den politiske proces.
Hvis DSB ikke længere mener, at de kan trække sig på grund af de allerede brugte millioner, findes der en enkelt løsning: Forlad placeringen i det nordlige Vinge. Spar de 45 millioner kroner til landskabsbroen, og lad kommunen udvikle området efter de planer, der oprindeligt lå til grund for Vinge. Det vil skabe flere virksomheder, flere arbejdspladser og flere skatteindtægter. Og ro i Vinge.
Det mest opsigtsvækkende er måske, at et projekt af denne størrelse kan blive gennemført med et så lille flertal. 13 ud af 23 byrådsmedlemmer støtter projektet. 9 er imod, og 1 står uden for. Når et projekt deler byrådet så markant, burde det være et signal om, at noget ikke er rigtigt.
I Frederikssund byråd har vi altid været enige om de forskellige projekter gennem tiden i Vinge. Kompromisser er indgået. Der er hugget en hæl og klippet en tå. Derfor er det svært at forstå, hvorfor netop denne sag skal presses igennem uden den nødvendige enighed.
Samtidig opstår der en række spørgsmål:
Hvilke aftaler er indgået undervejs udenom byrådets viden?
Hvornår har administrationen fået oplysninger, som byrådet ikke har fået?
Hvad ved borgmesteren, som resten af byrådet ikke ved?
Hvornår blev det klart, at en anlægslov ville blive bragt i spil?
Og hvorfor var disse oplysninger så hemmelige på byrådets temamøde den 27. maj?
Borgerne har krav på svar. Vi politikere har krav på svar.
Ingen statslig virksomhed skal kunne tromle en kommune ved hjælp af økonomisk pres, halve sandheder og politiske trusler.
