JÆGERSPRIS: Der er Fjordkunst i Rejsestalden 9. januar – 22. marts 2026 under titlen ’Naturens Skønhed’. Den lokale kunstnerforening Fjordkunst indtager Rejsestalden med en mangfoldig og dynamisk udstilling af malerier i forskellige størrelser, stilarter og personlige fortolkninger af naturen. Her møder du både erfarne, og endda censurerede kunstnere og nye udtryk i et levende fællesskab. Du har mulighed for at besøge kunstnerne på deres bopæl, efter aftale.
Kom til fernisering
Medvirkende kunstnere er Inge Prier, Carsten Bruun, Gurli Landrock, Margo Christensen, Lilly Hjorhøy, Lona Warburg, Inge Margrethe Bonde, Anne-Gry Andersen og Mira Gelert.
Fernisering bliver holdt søndag 18. januar kl. 14-16, hvor alle er velkomne til at komme og hilse på kunstnerne og høre om udstillingen. Udstillingen kan opleves fra fredag 9. januar til søndag 22. marts.
Find mere info på Kulturhuset Rejsestaldens hjemmeside: www.rejsestalden.dk








