SKIBBY: I Norge var begivenhederne under 2. verdenskrig en del mere dramatiske end i Danmark. Ikke mindst i det nordligste Norge, Finnmarken, hvor den voldsomme historie kun er kendt blandt få herhjemme og i Norge har været fortiet i årtier.
Med fokus disse begivenheder hørte cirka 75 deltagere torsdag 20. november antropolog Ivan Bæhr fortælle om voldsomme kampe ved Narvik, bombninger og modstandskamp. Og ikke mindst tvangs-evakueringen af hele Finnmarks befolkning og afbrændingen af hele området. Deltagerne lyttede interesseret i hele to timer, da foredraget ud over at være interessant blev ledsaget af en meget professionel billedside.
Fra mekanik til kunst
Det foregik i Historisk Forening for Skibby-egnen, hvor bestyrelsen efter nytår vil lægge program for forårssæsonen. Men inden da er der efterårets fjerde og sidste foredrag mandag 1. december kl. 19.30 på Fritidscentret, Nyvej 7B i Skibby.
Foredraget bliver kunstner Leif Nielsen ”Kunsten i livet – livet i kunsten”, der fortæller sin historie med udgangspunkt som mekaniker og pædagogisk arbejdet til karrieren som kunstner, der har udstillet på både Louvre og Louisiana. Han lover et indslag med eftertænksomhed, lune og provokation til dialog.
Der er gratis adgang for medlemmer af Historisk Forening for Skibby-egnen, mens gæster betaler 50 kr.







