Tobias Pedersen leverede en fremragende præstation til sidste afdeling af det spanske mesterskab i Road Racing.
EJBY: 17-årige Tobias Pedersen er professionel Road Racing-kører, og han opnåede i forrige weekend en podieplacering i det spanske mesterskab. Dermed blev Tobias den første dansker og skandinav nogensinde til at stå på podiet i den pågældende klasse.
Sidste afdeling af mesterskabet blev kørt på den ikoniske bane i det sydlige Spanien Circuito de Jerez, hvor Tobias og teamet leverede et imponerende resultat under svære baneforhold.
Svært udgangspunkt
Tobias havde ugen forinden været i Spanien og træne på gokartbanen, han bor deltid på, for at være kampklar. Da teamet ankom på Jerez stod den på voldsomt regn- og haglvejr.
Circuito de Jerez asfalt er ikke lavet ligesom, vi kender det herhjemme hvor vandet kan løbe ned igennem asfalten, den er lavet sådan at alt vand skal fordampe, hvilket gør banen tørrer meget langsomt, specielt i november måned. Træningerne forgik derfor på såkaldte slicks på en meget våd bane, hvor man skulle være meget præcis for linjen var en meter bred med flere våd pletter.
Fredag var banen blevet mere tør og Tobias og teamet arbejdede mod et bedre setup på motorcyklen og forbedrede omgangtiderne.
Natten til lørdag regnede det igen, og kvalfikationen var derfor vanskelig. Tobias startede på regndæk og han sprang direkte ind i top-3 i de første ti minutter af kvalfikationen. Tobias lavede dog en fejl på sidste flyvende omgang, og han mistede derfor den omgang, hvor banen var bedst, som skulle have givet ham den gode startposition. Han endte derfor med en 16-plads, hvilket gjorde se senere løb sværere, fordi man starter længere tilbage.
Hero eller zero
Starten gik og han er snart oppe i top-10, men bliver fanget af nogle kørere, som er startet langt fremme men kører langsomt, når det er helt tørt. Tobias kører fornuftige tider alene, og han slutter på en 10.-plads.
I løb nummer to tager Tobias erfaringen med fra første løb. Han gør igen en god start og tager chancen ved at køre udenom i første sving, hvilket kan ende i såkaldt ’hero eller zero’. Hvis der sker er sammenstød eller der er vådt, så ryger han af banen, men det skete heldigvis ikke.
Tobias passerer fem kørere i første sving og efter en hård overhaling af to kørere i sving 2 er han med i frontgruppen af VM-kørere.
– Jeg følte, jeg havde rigtig god fart og prøvede arbejde mig op i gruppen. Jeg kom op som 7’er, men efter et uheld af køreren foran mig mister jeg gruppen. Jeg gav dog ikke op, og jeg henter gruppen igen efter få omgange, fortæller den 17-årige.
Blandt de bedste
Det var imidlertid en helt anden oplevelse at kæmpe med de tre VM-kørere i front, som kører langt hårdere og ikke er særligt glade for at blive overhalede. Tobias kæmpede om første pladsen i Kawasaki Trophy, og efter at have ført gruppen og mange overhalinger på sidste omgang, sluttede Tobias på en tredjeplads i Kawasaki Trophy og en samlet 8.-plads.
Det var naturligvis en helt særlig oplevelse at kunne stå på podiet, hvor de største motorcykelkørere som Marc Marquez og Valentino Rossi også har stået.
Tobias havde arbejdet meget hårdt for dette øjeblik, specielt efter de hårde løb, han havde haft med tekniske problemer.
– Det var en fantatisk følelse endelig at kunne få en præmie for alt det arbejde efter race 2. Min far og jeg har udrettet det alene mod VM-teams, millionbudgetter og de dygtigste kørere, hvilket gør dette endnu mere vildt. Hele sæsonen har min far og jeg lært virkelig meget omkring cyklen, som vi fik sat rigtig godt sammen til sidste løb, og jeg fik vist, hvad jeg kan, fortæller en glædesstrålende Tobias.
Tobias slutter samlet 5’er i Kawasaki Trophy og i top-10 i det generelle mesterskab.
– Mit første fulde år i det spanske mesterskab har været en sæson fyldt med udfordringer, læring og en masse nye bekendtskaber. Jeg er stolt af, at vi slutter året af med et podie, som vi har arbejdet så hårdt på, siger Tobias efter sidste løb.
Tobias ønsker at takke Teamet, familien og de mennesker, der har støttet op omkring ham i 2025.
/TS







