FREDERIKSSUND: Camilla Tenna Nørup Sørensen er lektor ved Forsvarsakademiet og forsker inden for international politik samt udenrigs- og sikkerhedspolitiske analyser med særligt fokus på Kina som stormagtsaktør.
Torsdag 27. november kl. 19.30-21.15 holder hun foredrag i Kulturhuset Elværket,
Ved Kirken 6 i Frederikssund.
Kina strammer gradvist grebet om Taiwan på flere måder herunder ikke mindst militært. Hvordan er det kommet så vidt? Hvad er baggrunden? Hvad kan vi forvente, og hvad er realistisk?
Er der en vej mod fred i regionen? Hvad kan og vil taiwanerne gøre for at ”normalisere/fredeliggøre” situationen? Hvad gør stormagterne? Kan Danmark/Europa spille en rolle?
Deltag i et spændende foredrag, når Camilla Tenna Nørup Sørensen giver svar på disse spørgsmål.
Du kan melde dig til foredraget og indbetale entré på http://fufsund.dk eller du kan købe billet ved indgangen, kontant eller MobilePay.
Der er gratis kaffe og te i pausen. Entréen er i øvrigt gratis for studerende.
/TS







