Vi er i efteråret. Bladene vælter ned fra træerne, i stormvejr blæser de ned af gader og blander sig med udsalgsblade fra diverse butikscentre. Nå så galt går det nok ikke. Men natten til 26. oktober slutter sommertiden, det foregår kl. 3.00, natten til søndag. For at folk skal huske hvad vej man skal stille uret, har kloge mennesker lavet denne remse, ”at om foråret skal havemøblerne stilles frem og om efteråret skal havemøblerne stilles tilbage” og så kan man tage uret med i samme moment. Jeg vil godt røbe, at jeg står ikke op kl. 3.00 – i mørke – og stiller møblerne tilbage, jeg har gjort det. Onde tunger hvisker, at det måske er sidste år vi har sommertid, det vil jeg ikke håbe, men EU vil jo gerne bestemme det hele.
September kaldtes Fiskemåneden, og det er forståeligt, det var her man fiskede de store fede høstsild der blev saltet ned og gemt til vinteren. Høsten er overstået, nu skal al gødningen køres ud og det skal pløjes ned og det var et hårdt arbejde at gå med enkeltskærs plov eller en træplov spændt bag en hest eller en stud. Sidst på måneden skulle vintersæden sås, det var fortrins rug dengang
8. september er Vor Frue dag, det er efter sigende Jomfru Marias fødselsdag, her siger overtro og varsler, at hvis det er klart vejr på Vor Frue dag varsles et mildt efterår – og rugen skal helst være sået, inden dagen er omme.
29. september hedder Mikkelsdag og det er godt at vide, for hvor tit er vi ikke blevet lovet at ting blev lavet eller leveret til Mikkelsdag uden at vide hvornår det var. (Det må vi huske)
Der kan godt være frost i luften på denne tid af året og : ”Er nætterne før Mikkelsdag klare, bliver vinteren streng, tag dig i vare”.
Oktober Sædemåned, i den romerske kalender var det den ottende måned, derfor det misvisende navn.
Nu vidste man, at efterår og vinter stod for døren. Hvor kold ville vinteren blive og hvor længe ville den vare.
” Hvis bierne kitter stade tidlig til,
fårene skal drives ind med vold,
og ræven gør,
bli’r vinteren kold og lang”.
November Slagtemåned, 1. november hedder Alle helgens dag, alle 365 dage havde et helgens navn og da der ikke var plads til flere helgeners navne, rent ud sagt helgentrængsel. Da besluttede pave Bonifacius III en speciel højtid: Alle helgens dag. Struensee afskaffede for øvrigt dagen som helligdag. I dag benytter folk dagen til at mindes de afdøde. Rationel løsning, en pendant til Store bededag. 11. november, Mortens dag. Det er den gamle historie om den fromme præst Martin der gemte sig i gåsestien da borgerne ville gøre ham til biskop, det havde han ikke lyst til, men gæssene røbede ham og han blev biskop. Som straf påbød han at alle folk skulle spise gåsesteg 11. november. Herhjemme holder vi Mortens aften 10. november og spiser andesteg, det har vi også bedre råd til
December Kristmåned Årets sidste måned var hovedsaligt helliget indendørs sysler, og der blev ikke taget mange vejrvarsler, men bonden ville helst have kulde og sne i denne måned, for et gammelt varsel lød dog: ”En kold og snerig december lover et frugtbart år og en god sommer”.
24. december, Juleaften. Herhjemme blev den hedenske solhvervsfest til en kristen julefest fra omkring årtusindeskiftet, og det var jo ganske smart. Kirken påbød simpelt hen, at Jesu fødsel skulle fejres den 25. december. Og som de fleste andre højtider var det skik, at festen begyndte aftenen før, dermed fik vi juleaften den 24. december.
Nytårsaften er der mange lokale skikke, men almindeligvis var det, at lige før klokken 12, lavede man en frygtelig larm (for at jage onde ånder ).Klokken 12 blev man stille et øjeblik, hvorefter alle ønskede hinanden godt nytår.
Og godt nytår vil jeg også ønske til alle. Lennard Krogh
