FERDERIKSSUND: Kulturhuset Elværket er vært for et foredrag om havet i litteraturen ved foredragsholder professor og ph.d. Søren Frank tirsdag 21. oktober kl. 19.30-21.15.
Det bliver en aften om ”blå litteratur” og om forskellige historiske forestillinger og fortællinger om havet i Vesten. Hvilken rolle spiller havet i menneskets og planetens historie? Hvordan har forfattere og filosoffer fra forskellige tider og steder poetisk forestillet sig havet og skildret menneskets forbindelse med det?
For at besvare disse spørgsmål har professor Søren Frank undersøgt alt fra græske, romerske og bibelske tekster, en islandsk saga og Shakespeares dramaer, til forfattere fra de seneste 200 år, herunder Herman Melville, Jules Verne, J. G. Ballard og Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Fra sin position som forsker inden for feltet ”blå litteratur” fortæller Søren Frank om oceanisk litteratur og kultur og om forskellige historiske forestillinger om havet i Vesten.
Der er entré, og du kan du kan købe billet ved indgangen, kontant eller MobilePay. Du kan også melde dig til foredraget ved at betale på http://fufsund.dk
/TS