SKIBBY: En busfuld lokale fra de historiske foreninger i Frederikssund og Skibby var på fælles udflugt søndag 21. september. Fra morgenstunden gik turen til udstillingscentret ved det nutidshistoriske byggeri af Fehmern-forbindelsen, der med sine 18 kilometer bliver den længste sænketunnel.
Efter en rundvisning i udstillingen var der frokost i form af mørbradgryde i selve Rødby, hvorefter bussen kørte tilbage til udsigtspunktet ”Pilen”, hvor man fra stor højde og i stærk blæst ser hele anlægget oppefra.
Kaffen blev indtaget i Rønnede, og deltagerne var tilbage sidst på eftermiddagen.