SKIBBY: Margot Robbie og Colin Farrell har hovedrollerne, som to fremmede, der opdager døre, der kan føre dem tilbage til øjeblikke i deres fortid.
Det er i filmen ”A Big Beautiful Journey”, som Skibby Kino viser 2.-8. oktober kl. 19.30 og den 2. oktober kl. 13.30.
Sarah og David er begge singler og mødes tilfældigt ved et bryllup. Uden de selv er klar over det, bliver dette første skridt på en magisk rejse tilbage til de minder og oplevelser, der har formet dem som mennesker. Sammen genoplever de vigtige øjeblikke fra deres fortid, øjeblikke der har været afgørende for, hvor de er i dag.
Filmen er med i Biografklub Danmark-abonnement.